Tester

Software Implementation | Copenhagen | Full-time

Stærke beregningskompetencer indenfor liv & pension

Som en del af vores ambition om fortsat høj produktkvalitet søger Keylane en erfaren tester, som brænder for at drive test af software i et agilt udviklingsmiljø, og som vil sætte sit aftryk på kvaliteten af vores softwareløsninger og hjælpe med at sikre, at vores produkter også regner rigtigt i fremtiden.

Vi står netop nu i en transition fra en stor og succesfuld implementering af vores kernepensionsprodukt Plexus hos en af vores kunder, til at skulle drive flere og mindre udviklingsprojekter samt support på de løsninger, som er i drift. Med baggrund i dette, søger vi derfor en erfaren ildsjæl til vores leverance organisation, som brænder for test af software og kvalitetssikring af vores løsninger.

Vores løsninger skaber fundamentet for effektiv administration af policer til pension og livsforsikring. Vi elsker at udfordre kunderne til mere innovative og optimale løsninger. Fokus for dig vil være at planlægge og gennemføre test af vores pensionssystemer, samt sikre at beregningerne er korrekte. Derudover skal du sammen med dine kollegaer i testgruppen være med til at bidrage til videreudvikling af vores testprocesser og højne niveauet inden for test og kvalitetssikring i Keylane.

Din legeplads

Du kommer til at arbejde sammen med andre test specialister og nørder på tværs af faglighed i en hverdag præget af agile projekter og stor fleksibilitet. Opgaverne er ikke strammere defineret på forhånd, end at du inden for dit team selv har mulighed for at drive dem i den retning, I mener er den rigtige, og som bedst opfylder kundernes behov og maksimerer potentialet af vores produkter og deres forretning.

I udgangspunktet forestiller vi os, at dine opgaver vil være, at:

  • Medvirke til opgaver i relation til test - både den forberedende og den eksekverende del
  • Fokusere på flow og kundeværdiskabelse gennem arbejdet med test
  • Dokumentere system- og regressionstest m.v.
  • Udarbejde test analyse, planlægge og afdække indsats
  • Udarbejde test cases med udgangspunkt i behov som ex. User Stories
  • Teste matematiske beregninger
  • Analysere og rapportere på fejl
  • Rådgive og hjælpe vores kunder, når de har brug for ekspertbistand omkring test. Du kan forvente, at opgaver foregår i tæt samarbejde med kunden på dennes lokation (pt. i Storkøbenhavn).

Du er skarp

Hos Keylane leder vi efter folk, der er dygtige til deres fag, brænder for hvad de laver og passer ind i vores måde at arbejde på. Til gengæld betyder det ikke så meget, om du har taget den klassiske karrierevej, eller om du er den ’skæve’ éner, så længe du besidder de helt rigtige kompetencer. Optimalt set har du tidligere beskæftiget dig med et job inden for pensionsrådgivning, og du har minimum 3 års relevant pensionserfaring inden for branchen. Din uddannelsesmæssige baggrund stammer sandsynligvis fra et pensionsselskab, eller du har måske en anden relevant videregående uddannelse med i bagagen. Du har erfaring med test af pensionsberegninger og -posteringer og også gerne med forretningstest, sandsynligvis fra agile udviklingsprojekter.

Hvis ikke du allerede er certificeret, tilbyder vi en ISTQB Foundation certificering. Det vil dog være en fordel, hvis du allerede har en sådan – eller tilsvarende.

Din person

Du er dynamisk og trives i et alsidigt miljø, i konstant dialog med forskellige parter, kollegaer såvel som eksterne. Vi stoler på vores mange eksperters dømmekraft, og forventer til gengæld, at de tør udfordre kunden i jagten på den bedste løsning. Vi forestiller os, at du:

  • Har et stærkt drive og viser god energi i det daglige
  • Er en pragmatisk holdspiller
  • Har et analytisk mindset og en god finansiel/økonomisk forståelse
  • Har en matematisk baggrund (beregner, aktuar, kontotekniker el.lign.)
  • Forstår at prioritere opgaverne – både for dig selv, men i høj grad også for de kundeprojekter som du arbejder på
  • Er passioneret og kvalitetsbevidst omkring test og ønsker at udvikle dig selv og dem omkring dig
  • Er klar på sparre med dine kollegaer fra test gruppen for at opnå den bedst mulige test

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Projects, Michael Gade Nielsen på telefon +45 24 40 13 12.

SHARE THIS JOB

GOT A QUESTION?